Hundebiathlon i Belgien

Foto Karlson. Medalje om halsen til fremvisning hjemme i Danmark

Opdateret 27. august 2016

Af Klaus Barslund, Hundesektionen,
Københavns Politi

Biathlon? Er det ikke noget ski og noget skydning?? Jo, men indenfor hundeverdenen findes det også.
Biathlon i hundesammenhæng er, hvor en hundefører (HF) og hund løber en rute gennem et udfordrende terræn, hvor naturlige forhindringer herunder bakker, vandløb osv. skal forceres af hund og HF.
Imellem de naturlige forhindringer er der indlagt diverse opgaver/forhindringer på ruten.

Ved alle løb arrangeret i militær/politi regi er der indlagt skydning med tjenestepistol eller riffel, og der er flere bide momenter, hvor hunden skal sendes efter en bandit.

Vinderen er den HF og hund, der løber hurtigst og gennemfører de forskellige opgaver/forhindringer hurtigst.

Torsdag den 2 juni 2016 kl. 6 kørte en håbefuld HF og en kampklar tjenestehund fra Sjælland til den belgiske by Namur, en lille køretur på 950 km, med forventelig ankomst i Namur kl. 2100.
Grunden til denne lange og opslidende køretur var, at Namur's politihundeafdeling havde 10 års jubilæum og afholdt et biathlon løb 6,5 km for deres egne politihundefører og deres samarbejdspartnere/hundefører i det belgiske og hollandske militær. 

For at blive sikkerhedsgodkendt til at deltage i løbet, som skulle forgå på militær område, skulle jeg fremsende foto af politi ID, pas og foto af mig og hunden. Min chef skulle endvidere sende en bekræftelse på min sikkerhedsgodkendelse ved dansk politi.

Efter mange timer i bilen og det obligatoriske stop ved grænseshop efter en flaske sprut og et par store nutellaglas til familien (nutella..breakfast for Champions) ankom vi til Namur.
I Namur blev jeg mødt af politibetjent Khamil. Khamil oplyste, at politidirektøren selv havde udpeget ham til at være min guide i byen, hvis jeg ønskede en rundvisning og smage på det belgiske øl. Jeg måtte desværre takke nej til rundvisningen i byen pga. træthed.
Jeg fandt senere ud af, at Khamil var næstkommanderende i deres lokale antiterror korps GIS. Hvis jeg havde sagt ja tak til rundturen, skulle der 6 mand med i civil for at passe på os.

Khamil kørte mig til hovedpolitistationen i Namur, og efter en kort rundvisning fik jeg anvist et kontor i hundeafd., hvor jeg og hunden skulle sove.
Vi sov dejligt til næste morgen kl. 0600, indtil en kropssvær rengøringskone forsøgte at snige sig ind på os med kost og spand. Heldigvis, blev hun hørt af hunden og skræmt væk!!!

Hundefører Raphael kørte mig og hunden til den kaserne, hvor løbet skulle finde sted. Kasernen er hjemsted for belgisk faldskærmsoldater og flere steder på området, så man udspringstårne. Man måtte desværre ikke tage billeder af militær bygning og militærpersonel.

Efter at være blevet budt velkommen af hundechefen Phillipe Daffe og en omklædning, blev de sidste oplysninger givet til alle deltagerne. En del af ruten var ændret pga. kraftig regn de sidste dage. Bl.a. en 25 meter svømmetur over flod var blevet sløjfet pga. for meget strøm. 

Hjemmefra havde jeg fået tilsendt lidt oplysninger om løbet. Løbet var på 6,5 km, og der var 20 forhindringer/opgaver, som skulle klares. 

15 hundefører fra Holland havde desværre meldt afbud, og starttiderne var derfor blevet rykket. Hunden og jeg blev sendt af sted kl. 11.15 i fuld spurt.

Kort efter start kom første opgave, som var et bid på en person iklædt bidedragt. Hunden bed og slap på kommando, herefter hurtigt videre til næste opgave, som var skydning med salonriffel. 5 mål skulle nedlægges med 8 skud. Klarede man ikke de, fik man 2 min. straf lagt på sin tid, også dette gik fint.
Løbet gik videre, og der blev løbet i et meget bakket område, hvor flere forhindringer var naturlige forhindringer, væltede træer, bakker og kæmpe halmballer, som skulle forceres.

Første vandforhindring var en bro, hvor man skulle hoppe ned i floden og gå under broen og op på den anden side, hvor man skulle op af en 3 meter høj kant. Videre i hurtig løb hen til næste forhindring, hvor en kontrollant stod klar med hjelm og pandelygte.
Vi skulle ned i en afvandingshule, som strakte sig 80 meter. Det var totalt mørke, og man gik i vand til knæene, imens man gik foroverbøjet. Man skulle følge et reb, indtil man kom til en åbning.
Herefter fulgte 4 passager af en lille flod 10 meter bred, hvor man hver gang skulle over på en forskellig måde.
HF skulle kravle over i reb, og hunden skulle svømme over. To forskellige, bevægelige broer, skulle der også løbes over.

Det sidste bid i en bidedragt, hvor hunden igen skulle sendes af sted og bide sig fast, denne gang skulle figuranten prøve at forhindre hunden i at komme ind til ham ved at kaste ting efter hunden, det lykkes ikke for figuranten.

Igen gik det i hurtig løb videre i et terræn, der tydelig bar præg af de sidste dages regn, flere steder var stierne blevet skyllet væk.

Den sidste opgave på ruten var passage af 6 forhindringer på en militær forhindringsbane. Hvis man ikke var blevet smadret af ruten, så blev de sidste kræfter lige pillet ud af en med militærbanen. Da den sidste forhindring var gennemført, var det i fuld spurt til mål.

Et koldt brusebad og et par varme grillede pølser senere var det blevet tid til præmieoverrækkelser. Politidirektøren og borgmesteren P. Lamont var med til præmieoverrækkelsen, og jeg blev introduceret for dem.
Jeg havde været henne og se målkontrollanten over skulderen og konstaterede, at jeg var blevet nr. 7, det var jeg meget tilfreds med. 46 deltog med hund, og 15 hundeførere løb igennem uden hund.

Efter de hurtigste løbere havde fået overrakt medaljer af borgmesteren, og der var blevet klappet, slog speakeren over i engelsk og annoncerede, at de havde en "speciel price" for K9 officer from Denmark".
Jeg blev kaldt op på præmieskamlen og fik også en medalje af borgmesteren, samt en gavekurv med dejlig belgisk øl og (ilde) lugtende oste. De havde været lidt imponeret over, at jeg have kørt den lange tur for deres lille løb.

Efterfølgende blev der udvekslet vidensdeling indenfor hundeverden i politi og militær, samt indenfor biathlon.

Mættet af oplevelser og med blod på tanden efter flere oplevelser med biathlon kørte hunden og jeg fra Belgien samme aften.
Tak til PI's venner og Københavns hundeafdeling for økonomisk tilskud.