Opdateret 27. maj 2018

 

LOVE

for støtteforeningen ”PI-KØBENHAVNS VENNER” 

Foreningens formål:  

§ 1

 

Foreningens navn er Støtteforeningen ”PI-KØBENHAVNS VENNER”

Foreningens hjemsted er København.

Foreningen er stiftet den 18. marts 1991.

§ 2

Foreningens formål er at yde støtte til Politiets Idrætsforening, København, herunder idrætsafdelinger, og stationer og enkeltpersoner, der er medlem af Politiets Idrætsforening- København.

Begrundet ansøgning om støtte indsendes skriftligt til foreningens formand, der sammen med sin bestyrelse tager den endelige afgørelse.

Foreningens medlemmer:

§ 3

Som medlemmer kan optages alle, der kan have interesse i at støtte idrætsarbejdet i PI-København.

Foreningens bestyrelse kan i særlige tilfælde nægte/ekskludere et medlemskab. 

Ind- og udmeldelser:

 § 4

Indmeldelse skal ske skriftligt ved udfyldelse af foreningens indmeldelses-blanket.

Udmeldelse skal ske skriftligt til foreningen.

 Foreningen har ingen tilbagebetalingspligt ved manglende udmeldelse.

 Foreningskontingent:

  § 5

Medlemskontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling.

Kontingentet for alle ansatte med lønkonto under Rigspolitichefen tilbageholdes månedsvis i lønnen gennem en særlig konto i Sprogforbundet.

Kontingent for øvrige medlemmer opkræves forud for 1 år ad gangen af foreningens kasserer ved fremsendelse af giroindbetalingskort.

 Udlodning:   

§ 6

Et beløb svarende til 25% af støtteforeningens månedlige indtægter skal anvendes til gevinster i de 12 årlige udtrækninger.

Bestyrelsen afgør gevinsternes størrelse og antal.

§ 7

Alle medlemmer deltager i de månedlige udtrækninger med ét lod,
der er lig med medlems-nummeret anført på medlemskortet.

Ethvert medlem af støtteforeningen har ret til at erhverve sig flere lodder mod at betale ét ekstra årskontingent pr. ekstra lod.

§ 8

Lodtrækninger finder hovedsageligt sted ved bestyrelsesmøderne i overværelse af bestyrelsen og de fremmødte revisorer og sponsorudvalgsmedlemmer.

Trækningslisten offentliggøres så vidt muligt i POLITIIDRÆT og på PI-Københavns hjemmeside, og på foreningens hjemmeside:www.pi-venner.dk

Vinderne tilskrives direkte.

Generalforsamlingen:

§ 9

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned med følgende faste punkter. 

                                      1.    Valg af dirigent.

                                      2.    Valg af stemmeudvalg.

                                      3.    Beretning om foreningens virksomhed.

                                      4.    Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.

                                      5.    Fastsættelse af det årlige kontingent.

6.        Behandling af indkomne forslag.

7.        Valg.

8.        Eventuelt

Generalforsamlingen bekendtgøres på foreningens hjemmeside med mindst 3 ugers varsel.

Forslag, der ønskes behandlet, skal være foreningens formand i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 25% af medlemmerne begærer dette med angivelse af grund.

Forslag på generalforsamlingen afgøres, hvor intet andet er anført, ved simpelt stemmeflertal, med 1 stemme pr. medlem uanset antal lodder.

Til lovændringer kræves 2/3 stemmemajoritet.

Valg til tillidsposter kan ske ved skriftligt tilsagn.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

Bestyrelsen:

§ 10

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer: Formand, næstformand, kasserer, sekretær og 1 bestyrelsesmedlem.

1 suppleant til bestyrelsen uden stemmeret.

Foreningen tegnes i økonomiske anliggender af den til enhver tid siddende formand og kasserer.

Formanden, 1 bestyrelsesmedlem og suppleanten afgår de lige år.

Næstformanden, kassereren og sekretæren afgår de ulige år.

Bestyrelsesmedlemmet udpeges af PI-Københavns forretningsudvalg.

Valgene gælder for 2 år.

Der afholdes bestyrelsesmøder efter behov.

Formanden skal i øvrigt altid indkalde til et bestyrelsesmøde, såfremt mindst 2 medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske herom.

Såfremt et bestyrelsesmedlem afgår i utide, kan bestyrelsen supplere sig med et nyt medlem til førstkommende generalforsamling, hvor den ledige post besættes ved ordinært valg i resten af valgperioden.

Revisorer:

 § 11

2 revisorer vælges for 2 år ad gangen på den ordinære generalforsamling.

Den ene revisor afgår de lige år, mens den anden afgår de ulige år.

Revisorerne gennemgår foreningens regnskab ved regnskabsårets afslutning.

Regnskabsåret er kalenderåret.

Sponsorudvalg:

 § 12

Udvalget består af 2-3 personer, der har til formål at skaffe præmier til de månedlige trækninger.

Udvalgsmedlemmerne har ikke sæde i bestyrelsen, og derved ikke stemmeret i bestyrelsen.

Udvalgsmedlemmerne samarbejder direkte med støtteforeningens kasserer.

Personer, der vælges til udvalget, kan være civile/pensionerede politifolk/tjenstgørende politifolk.

Foreningens opløsning:

§ 13

Foreningens opløsning kan ske på en i samme anledning indkaldt ekstraordinær general-forsamling.

For opløsning kræves 75% stemmemajoritet.

Ved foreningens opløsning tilfalder formuen Politiets Idrætsforening, København.

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 18. marts 1991 på Station 1.

 Ny § 12 vedtaget på foreningens første generalforsamling den 18. marts 1992.

 Ny § 10 og 11 vedtaget på den ordinære generalforsamling den 22. marts 2000.

Ny § 8 og ændring af § 9 vedtaget på den ordinære generalforsamling den 4. marts  2009

 Ændring i tekst på § 1 - Tilføjelse på § 2 – Tilføjelse og ændring på § 4 – Tilføjelse på § 8 – Ændring på § 9 Tekst ændret og tekst udgår i § 12 – vedtaget på den ordinære generalforsamling den 16. marts 2011. 

Ændring af § 10 vedtaget på den ordinære generalforsamling den 21. marts 2012.

Ændring af § 10 vedtaget på den ordinære generalforsamling den 23. marts 2017

Ændring af §10 vedtaget på den ordinære generalforsamling den 12. marts 2018