Synnøve Jensen og Bessie Jensen
blev glade for deres MATAS gavekort
Referat af ordinær
G E N E R A L F O R S A M L I N G
Afholdt torsdag den 16. marts 2011 kl. 1730 på Bellahøj Politistation.
Inkl. bestyrelsen og revisorerne deltog i alt 23 medlemmer i generalforsamlingen.
DAGSORDEN:
1)
Valg af dirigent
2)
Valg af
stemmeudvalg
.
3)
Formandens beretning
.
4)
Kassererens
beretning
.
5)
Fastsættelse
af kontingent
.
6)
Behandling
af indkomne forslag.
7)
Valg gældende for 2 år:
a. Næstformand, Vilhelm Jensen, villig til genvalg.
b. Kasserer, Jørn Damm, villig til genvalg.
c. Sekretær, Anders Norup, villig til genvalg.
d. Revisor, Poul-Erik Sloth Andersen, villig til genvalg.
8) Eventuelt
.
Formanden, Jørn Møller bød velkommen til støtteforeningens årlige general -forsamling, som i år er flyttet tilbage til Station Bellahøj.
Det må konstateres, at uanset hvor vi holder generalforsamlingen, så kan vi ikke tiltrække flere medlemmer, men det var måske også svært at forudse, at FCK i aften skal møde Chelsea.
Den 3. februar 2011 døde Hans Kristjansen i en alder af 84 år. Han var med til at starte Støtteforeningen i 1991 og var et godt aktiv i sponsorudvalget. Hans blev formand for feltsportsafdelingen i 1962 og var aktiv sportsmand langt op i årene, ligesom han gik op i sit hverv som Ordensmarskal i Tirsdagsklubben.
1 minuts stilhed – Æret være Hans’ minde.
Hjerteligt velkommen! Vi går straks over til dagsordens punkt 1.
AD PUNKT 1, valg af dirigent:
En enig generalforsamling valgte Vilhelm Jensen til dirigent.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet.
AD PUNKT 2, valg af stemmeudvalg:
Valgt: Leif Christensen
Anni Voigts
AD PUNKT 3, formandens beretning:
Formandens beretning ved støtteforeningens ordinære generalforsamling onsdag den 16. marts 2011 kl. 1730 på station Bellahøj.
Siden Støtteforeningen blev stiftet i 1991 har foreningen vokset sig stor og stærk, og vi er nu oppe på 594 medlemmer.
Kontingentet er som ved starten stadig kun 10 kr. om måneden.
Generalforsamlingen:
Blev sidste år afholdt i færdselsafdelingens kantine i Valby med kun 25 deltagere, hvilket dog svarede til tidligere års gennemsnit.
Vi kan tilsyneladende ikke tiltrække flere medlemmers opmærksomhed, men det må vi jo så tage til udtryk for, at medlemmerne er tilfredse med det arbejde, der bliver udført.
Ved generalforsamlingen i 2010 var der genvalg til formanden, Jørn Møller, bestyrelsesmedlemmerne, Mogens Voigts og Henrik Wiberg (indsat af PI) og revisoren Hans Jensen.
Sponsorudvalget bestod af Hans Kristjansen, Jesper Larsen og Poul-Erik Sloth-Andersen.
Bestyrelsesmøder m.v.:
I årets løb er der afholdt 6 bestyrelsesmøder, hvor bestyrelsen har behandlet de foreliggende sager og ansøgninger om tilskud til afdelinger, stationer og forskellige PI-medlemmer.
De månedlige gevinstudtrækninger er i den udstrækning, som det har været muligt, blevet foretaget ved disse møder, men ellers er det sket ved kontorets foranstaltning.
Bevillinger:
Foreningen har efter sin formålsparagraf i løbet af året behandlet en række ansøgninger om stort og småt, og til de godkendte ansøgninger er der i 2010 ydet tilskud, som er givet til en række enkeltpersoner, stationer og afdelinger under PI-København, således at vi siden starten i 1991 har uddelt over en halv million kr. Enkelte ansøgninger er blevet afslået eller henvist til rette sted.
I 2010 er tilskuddene givet til:
Gymnastikafdelingen (stævner), Dejbjerglund, Thailand og Malaysia.
Bowling – Station Bellahøj-Lufthavnen
Indefodbold – VM i Holland
Golfmatch – PET-FET,
Golf, Ryders Cup, Politi-Brandvæsenet
Indestævne fodbold, Station City.
Vasaløbet – Station Amager
Gymnastikafd. Opvisningsholdet-redskaber.
Fodboldafdelingens indestævne.
Træningslejr-cykling.
Challenge Cup Ironman
NM-Brydning
Tirsdagsklubbens 65 års jubilæum.
Fodboldstævne, Porec, Kroatien-Station Amager
Fodboldstævne i fodboldfabrikken – Politiskolen.
ADVENTURERACE, Møns Klint.
Bowlingskole – 5 personer.
Bestyrelsen har fastholdt beslutningen om ikke at give støtte til indkøb af spilletøj eller præmier, ligesom ansøgninger om tilskud, som burde have været med i afdelingernes budget, vil blive grundigt vurderet.
Udlodning af månedlige gevinster – sponsorer:
Der er i det forløbne år i de månedlige udtrækninger udloddet 156 gevinster.
Dertil kommer den årlige ekstraudtrækning og den specielle juleudtrækning, som bringer det samlede antal gevinster op på 181.
Det er muligt at købe et ekstra kontingent, hvorved ens gevinstchance forøges væsentligt.
Det bør fremhæves, at foreningen stadig har nogle særdeles velvillige og trofaste sponsorer, hvoraf flere har støttet os helt fra starten, blandt andre Dansk Politi Idræts-forlag, som hver måned udsætter et eksemplar af nyeste bogværk Nordisk Kriminalreportage og et eksemplar af en tidligere udgivelse af samme.
MATAS, Frederiksberg/Rødovre Centret, ved direktør Svend Arne Svendsen udsætter hver måned 2 gavekort.
Disse udloddes ved specielle arrangementer og 2 af dem vil blive trukket under spisningen efter generalforsamlingen.
Derudover skal nævnes: Ludvig Bjørns Vinhandel, som hver måned udsætter 1 flaske vin.
Restaurant Hercegovina i Tivoli, Søcafeen i Tivoli, Den Grønne Kælder, Pilestræde 48 og endelig PI-København, som udsætter en gavekurv til en værdi af 500 kr. til vores årlige bankospil.
Den Grønne Kælder udgår, men erstattes af Fair Play Sportswear, Gl. Køge Landevej, Hvidovre.
Til gengæld for sponsoraterne indkøber STØTTEFORENINGEN et vist antal gavekort, som anvendes til de månedlige udtrækninger.
Jeg vil gerne henstille til vore medlemmer, at de i størst muligt omfang støtter vore sponsorer ved at foretage indkøb der.
SPONSORUDVALGET:
Jeg vil gerne rette en stor tak til vort hårdt arbejdende SPONSORUDVALG, som består af Poul-Erik Sloth-Andersen og Jesper Larsen. Afdøde Hans Kristjansens plads erstattes ikke.
HJEMMESIDEN:
Som nævnt på sidste års generalforsamling påtog Mogens Voigts sig opgaven at etablere en hjemmeside for støtteforeningen. Den kom til at hedde:
www.pi-venner.dk
og man kan også komme ind på den fra PI’s hjemmeside: politiidraet.dk.
Siden starten har der været mere end 12.000 besøg på hjemmesiden, som er virkelig flot og praktisk lavet. Ros til Mogens Voigts. FLOT arbejde!
BANKOSPILLET:
Det årlige Bankospil blev afholdt torsdag den 4.11.2010 i Færdselsafdelingens kantine, Valby med 101 deltagere, hvilket var tæt på max. kapacitet, men ved lån af yderligere borde og stole blev der skaffet plads til alle.
Lydforholdene var ikke optimale, hvorfor bestyrelsen har besluttet, at bankospillet flyttes tilbage til Station Bellahøj.
Mogens Voigts styrede os sikkert igennem spillene, og gevinsterne blev ligeligt fordelt, selvom enkelte måtte sende bud efter 3x34 for at få varerne transporteret hjem.
Jeg vil ikke tage forskud på kassererens beretning, men foreningen må kunne bære, at vi på denne måde gør lidt ekstra for vore medlemmer.
Det er en generalforsamlingsbeslutning, at vi skulle køre videre med Bankospillet, men det er dog ikke besluttet, at det skal give underskud.
Til brug for bestyrelsens fortsatte behandling af spørgsmålet Bankospil skal jeg herved anmode dirigenten om at spørge generalforsamlingen om, hvorvidt der også i år 2011 skal afholdes Bankospil og om underskud kan accepteres?
Til slut en hjertelig tak til alle fremmødte – uden jeres støtte kunne vi ikke eksistere som forening.
En stor tak til bestyrelsen, sponsorudvalget, revisorer og specielt Idrætskontoret for et godt og gnidningsløst samarbejde. Vi er jo alle særdeles spændte på den fortsatte drift af Idrætskontoret, nu når Anders Norup og Jørn Damm går på pension, men der kommer forhåbentlig snart en løsning på det problem.
Efter generalforsamlingen vil der blive dækket op til et traktement – GULE ÆRTER med tilbehør – på støtteforeningens regning, og jeg håber, at vi alle må få nogle fornøjelige timer sammen bagefter.
UDTRÆKNINGEN af MATAS-gavekortene på 500 kr. vil blive foretaget i en pause under spisningen.
Dette var formandens beretning for året 2010. TAK.
Formandens beretning godkendt.
Generalforsamlingen gav udtryk for, der også i 2011 skal afholdes et bankospil og at man accepterer et mindre underskud
AD PUNKT 4, kassererens beretning:
Kasserer Jørn Damm
fremlagde det reviderede regnskab for 2010 og gennemgik de enkelte poster.
Det viste et underskud 9.297.67 hvilket er tilfredsstillende, fordi vi så har levet op til vores formål om uddeling af så mange penge som muligt og da vi fortsat har aktiver på 97.852,92 er der rigeligt at tage af.
Regnskabet og kassererens beretning godkendt.
AD PUNKT 5, fastsættelse af kontingent
Kassereren
foreslog uændret kontingent på 10,- kr. Vedtaget.
AD PUNKT 6, behandling af indkomne forslag:
Mogens Voigt fremlage forslag til ændring af lovene.
Forslaget gennemgået og vedtaget. Lovene lægges på hjemmesiden.
Ændringer vedhæftet referatet.
AD PUNKT 7, valg:
a: Næstformand: Vilhelm Jensen, genvalgt.
b: Kasserer: Jørn Damm, genvalgt
c: Sekretær: Anders Norup, genvalgt
d: Revisor: Poul-Erik Sloth Andersen, genvalgt.
AD PUNKT 8, eventuelt:
Mogens Voigts
meddelte, at han er i færd med at udarbejde et ansøgningsskema til ansøgning om tilskud.
Når skemaet er udarbejdet og godkendt vil de blive lagt på hjemmesiden.
Henrik Wiberg
orienterede om problematikken med at få tilsagn til fra nyt personale som erstatning af Jørn og Anders.
- - - -
Dirigenten takkede for god ro og orden under generalforsamlingen
Formanden takkede dirigenten for hans myndige ledelse af generalforsamlingen.
- - - -
Under den efterfølgende spisning blev de 2 gavekort udtrukket og de blev vundet af Synnøve Jensen og Bessie Jensen.
Vilhelm Jensen Anders Norup
dirigent sekretær